lørdag den 31. juli 2010

Aftensmaaad...


Det er rigtigt maddag i dag.

Dagen har været hård, med træning i det varme vejr, så vi blev enige om at afkorte dagens gerninger i Potsdam by. Vi deltog i marchen, og slog fra da vi nåede torvet ud for sygehuset.

Vores eminente buschauffør havde fundet plads under 50 meter fra stop stedet, så vi var hurtigt i bussen og forlod området i en fart.

Det betød, at vi ikke kunne spise aftensmad på Innenministerium, så igen trådte en række sponsorer til.
Tandlæge Tine Pazdecki, Advokatfirmaet Advida og Gylling Skilte besluttede at sponsorere aftensmaden på en restaurant i området. Så vi kørte ud til et gastsätte og fik schnitzel, bratwurst eller frikadellen.

Dejligt og hyggeligt at afslutte dagen på en fin måde.

TAK for mad...
Peter

Frookooost


I dag skulle vi have spist frokost i byen. Lidt ærgerligt, når vi nu så gerne villle blive hjemme for at træne. Hvad gør man, ja man ringer til Susanne Terp for at høre om det ku' tænkes at supportene kunne hjælpe?

Og det kunne de. Kl. 11.30 rullede en flok forældre ind med sandwich, gulerødder m.m.

Det var lækkert.

Så TAK FOR MAD til hjælperne, vi nød den...
Peter

TV og aviser i Potsdam

Lige lidt service information:

Vi har nogle få eksemplarer af den lokale avis med hjem. I avisen var en artikel og Holbæk Garden, med et par gode billeder.

I den hjemlige lokale avis, var en kort notits med billede. Kan læses her

Der har været vist et indslag fra VM på den lokale TV station. Resultatet kan ses på følgende adresse:
http://www.rbb-online.de/zibb/archiv/index.media.%21etc%21medialib%21rbb%21rbb%21zibb%21zibb_20100728_bands.html.


Peter

Besøg hos supporterne







Fredag er uden konkurrencer for os. Til gengæld ligger der et program, der omfatter træning på koncertprogrammet, tattoo på kasernen, koncert på Gastsätte Mövenpick, besøg hos vores mange supportere og til slut ind til stadion for at se de sidste 5 deltagere i show/tattoo konkurrencen.



I aften har Roskilde Garden inviteret på rødvin og ostebord for lederne.



Kl. 10.00 viste Skjern, Holbæk og Greve vores tattoo for soldater og medarbejdere på kasernen. De var et godt publikum, der nød vores optræden. Kasernechefen brugte ord, som "Perfekt", "imponerende".



Vi havde koncert i byen, så straks efter tattooet, gik vi til bussen. Koncerten var ok, restaurationschefen var i hvert fald begejstret...



Alle vores 22 supportfamilern havde samlet sig p campingpladsen Neue Schöne Ferch, så der kørte vi ud efter koncerten. Og hvilken modtagelse... Flag og bannere, fest og farver overalt.



Vi spillede en kort koncert, hvorefter børn og forældre gik igang. Børnene sang og forældre optrådte med et selvkomponeret tattoo nummer. Rigtigt festligt.



Efter showet, var der lagkage, kaffe og sodavand til alle. Jakob havde fødselsdag, han blev 16 år, så der var 11 flotte "camping" lagkager.



Vi blev på campingpladsen i 1½ time, og kørte derefter til stadion, hvor vi spenderede eftermiddagen. Brovst og Roskilde skulle gå parademarch.



Resultatet af dagens konkurrencer placerede os på en flot 8. plads. De øvrige danske korps kom også med over stregen, så bortset fra Skjern Garden er 4 danske korps med i finalen på søndag.

Flot..


Kl. 21.30 var der rødvin og ostebord hos naboerne. Rigtigt hyggelig aften i godt selskab.


I morgen står den på træning, supporterne laver sandwich til frokost, så vi kan koncentrere os om at træne. TAK til supporterne.
Peter

fredag den 30. juli 2010

Laura og Anne Line beretter...


Så blev det fredag, hvilket vil sige at VM 2010 lakker mod enden - og når enden er nær... Ja, så ligger Holbæk Garden på en 8.-plads.

Dagene flyder lidt sammen, da de jo stort set kun er blevet brugt på træning, konkurrencer og lidt øl om aftenen. Vi lagde ud med at øve til dagens koncert. Øvningen gik fint - koncerten... nå ja, vi kan jo ikke både gå et perfekt tattoo, OG spille en perfekt koncert. Til gengæld har vi en chance for at gøre det bedre i morgen.

Caféen som vi spillede ved, kvitterede med en gang frokost, bestående af pasta, ris og tyk kylling/champignon-sovs. Mums, efter vores mening var det ugens bedste måltid... Det ville selvfølgelig have været HELT fantastisk med en cola til alle, men "størst kommer først", som vi plejer at sige.

Efter frokosten kørte vi ud til supporternes campingplads, hvor vi spillede en lille koncert, som tak for eminent opbakning - vi blev udnævnt af konferenciererne til at være publikums favoritter, så tusind tak!! Vi blev mødt med hujen og jublen (her digter vi frit), og supporterne have i deres ansigts fodsved skåret æbler og vandmelon ud, købt sodavand og chips og lavet lækre lagkager (i anledning af Jacobs 16-års fødselsdag). Derudover havde supporterbørnene forberedt en skidegod sang, som blev dirigeret af en meget dygtig major. Showet fortsatte med supportersang og -tattoo. Et syn for guder!

Hen på eftermiddagen drog vi afsted til stadion for at se de sidste konkurrencer og pointgivningen for dagens tattoos... Resultaterne medførte at vi nu ligger på en 8.-plads, og vi har dermed kvalificeret os til finalen på søndag, hvor verdens 12 bedste tattoos dyster.

Nu er vi tilbage på kasernen og drikker aftenens sejrs-øl/sodavand - vi skal jo også være friske til morgendagens lange program med tattoo-træning, stjernemarch, koncert og andet gøgl.

Mange sejrshilsner fra Anne Line og Laura.

Ps. Nu kan vi dele 8-taller med Greve.....

Parademarch

Idag stod vi lidt senere op. Kl. 7.30 var der vækning. 7.45 var der morgenmad. Vi skal bare være der inden kl. 8.00.

Idag skal 10 korps i konkurrence. Nogen i Show/tattoo andre i parademarch.

Vi skal gå parademarch, derhjemme kaldet opvisningsmarch ved DM.

Vi skal gå en ganske bestemt rute, ialt 300 meter marchtur, hvor sideretning, fremadretning og vendinger bliver bedømt.

Som altid klarer vores unge mennesker sig rigtigt godt. Vi kan ikke se at der er nogen, der går forkert, men måske er vi lidt farvede i vores bedømmelse.

Resultatet i form af point, får vi først på søndag, så vi må vente...

De øvrige korps, både danske og udenlandske går show/tattoo. Vi venter spændt på resulatet. Er vi i finale søndag eller ...

I skrivende stund er vi stadigt ikke helt sikre, men..

Vi er lige nu nr. 7 ud af de korps, der har gennemført tattoo. Der er 5 korps i morgen, så selv om alle 5 får placeringer bedre end os, tror vi på at vi er med. Vi kan i værste fald blive nummer 12. 12 korps går videre til finalen. Så vi håber, men har endnu ikke fået den officielle udmelding.

I morgen skal vi spille koncerter. Først skal vi spille her på kasernen, senere på Gaststätte Mövenpick og derefter tager vi på besøg på campingpladsen hos vores mange supportere, der er taget med herned.

Der er så mange supportere, at konkurrencen har udnævnt os til publikumsyndling ved årets VM. :-)

Peter

torsdag den 29. juli 2010

Supporter-camp'en i Ferch


Ovenstående billede er taget lige inden vi drog afsted fra Ferch til Potsdam før Gardens tattoo-konkurrence onsdag. Som det ses er humøret højt! Den "ukendte" supporter forrest i billedet er campingpladsens ejer - flink fyr, der dog måske er ved at være en anelse træt af, at vi har meget svært ved at holde reglen om ro kl. 22.00. Sjovt nok er der netop meget, meget hyggeligt her om aftenen lige omkring kl. 22.00, så ingen har lyst til at gå i seng eller gå hvert til sit! På billedet mangler undertegnede samt Stig, der også legede fotograf - og så gemte Richo's momor og morfar sig lige sidste øjeblik udenfor billedet! Vi har ellers nærmest "adopteret" dem her på campingpladsen, da de fandt selskabet her hyggeligere end deres hotelværelse i Berlin!

I dag, torsdag, er der dømt afslapning frem til kl. 14.30, hvor vi mødes på stadion igen, i den grad spændte på at se HG's march samt de øvrige konkurrenters tattoo og march. Vi holder også et SÆRLIGT vågent øje med alle korpsenes majorer, og Line, der er efter vores yderst kvalificeret mening INGEN, der når dig til sokkeholderne (eller støvleskafterne, om man vil)!

Varme hilsener til alle både i DK og Tyskland fra alle i supporter-camp'en i Ferch :-)

Marianne

JAAAAAA!

Stemningen var usandsynlig høj og enigheden total blandt HG-supporterne på stadion i Potsdam: ALDRIG har Holbæk Gardens tattoo været fremført SÅ præcist, SÅ overbevisende, SÅ FLOT!

Der blev klappet, hujet, råbt, flaget, jublet gennem hele tattoo’et, så det næsten må ha’ kunnet høres helt i DK - - og der VAR grund til at juble, for vores kære Holbæk Gardere ydede deres bedste og var i dén grad fokuserede og koncentrerede! Vi er bare så stolte af jer!

HG var på som 2. sidste korps i dagens konkurrence, der både havde budt på march fra bl.a. Skjern Garden og altså 6 tattoo’s, heriblandt som omtalt HG og Greve Pigegarde. Efter alle konkurrencerne var der en kort pause, hvorefter point-resultaterne blev offentliggjort for tattoo-konkurrencerne. De 12 korps ud af i alt 17, der får flest point, går videre til søndagens finale. Det vil sige, at selv om man har klaret sig godt på den enkelte konkurrence-dag, er man nødt til at kende point-resultaterne for de andre dage, før man kan fastslå, hvilke korps der går videre. March-resultaterne offentliggøres først søndag.

Alle 6 korps i dagens tattoo-konkurrence kom på banen under store klapsalver og resultaterne blev offentliggjort: Det blev til en 4. plads til Holbæk Garden. Greve Pigegarde endte på en 6. plads. (Greve blev nr. 2 ved DM). Af de 5 korps, som vi skal "slå" for at gå videre, har vi altså allerede slået 2. Ikke noget dårligt udgangspunkt!

Under den store parasol på campingpladsen i Ferch var der dog ingen tvivl onsdag aften: Uanset om HG går videre eller ej, så var det meget flotte tattoo I leverede, og den store oplevelse I – og vi – har haft denne dag, alt sliddet og træningen værd! Og så håber vi bare, kære gardere og ledere, at I hygger jer med hinanden mindst ligeså godt som vi hygger her, hvor vi har fejret Cristinas foedselsdag med faellesspisning: pulver-kartoffelmos og braendende kaerlighed!
Over and out fra supporter-camp’en i Ferch!

Marianne
PS: der er ikke internet paa campingpladsen, men ejeren har laant mig sin egen private baerbare...dét er da service!

onsdag den 28. juli 2010

Første konkurencedag




Idag er det dagen, hvor slaget skal stå.

Kl. 14.42 skal vi gå tattooet. Vi har øvet os et helt år, og efter idag er det foreløbigt overstået.

Vi står op som de andre dage, kl. 6.45 og spiser morgenmad kl. 7.15.
Og så er det tilbage for at gøre os klar. Håret skal sættes op i franske fletninger, trommerne skal have den sidste stemning. Klaes skifter skind på et par af trommerne og stemmer dem alle.

Andreas og Fryd stemmer de to stortrommer. De sidste instrumenter poleres.

Kl. 11.00 kører bussen til stadion. Vi skal melde os to timer før vi skal på, så senest 12.42 skal vi melde os ved administrationen.

Først går vi op og spiser frokost. Brasilianerne står foran os, men pludseligt går de ti side, så vi kan komme frem. Susanne har spurgt, fordi vi så gerne vil fremt og se Greve Pigegardes tattoo. Brasilianerne er søde, de giver os ders plads.

Efter frokost, haster vi tilbage og når lige at se grevindernes tattoo.

Vi får at vide at vi ikke må spille musik på opvarmningspladsen. Da vi kommer derhen, er vi heldige. Der er pause på stadion, så vi får lige mulighed for at gå tattooet en enkelt gang.

Det går rigtigt godt. Øv... En dårlig generalprøve giver jo normalt et godt resultat.

Nå men vi har jo også øvet os.. :-)

Kl. 14.25 skal vi står klar, Lennarth og lederne forlader garden. Nu er de på egne ben. Lederne går over på tribunesiden. Vi tror på vores dygtige gardere.

Og de gør det...

Det er så flot. Det kan vi bestemt godt være bekendt.

Derfter venter vi på resultatet. Først kl. 15.40 går alle deltagende bands fra show/tattoo konkurrencen ind og hører resultatet:

Resultaterne fra igår:

1.: 90,56 - Taiwan
2.: 87,88 - Brazilien
3.: 84,55 - Thailand
4.: 83,06 - Holbæk Garden
5.: 82,63 - Berlin
6.: 82,38 - Greve Pigegarde

Der er ikke så mange point imellem os, men vi har slået grevinderne...
Vi har en chance for at være med blandt de 12 korps der skal spille finale på søndag, men der er stadigt 11 korps der mangler at vise deres show/tattoo så intet er endnu sikkert.

Vi må væbne os med tålmodighed til fredag før vi ved det med sikkerhed.

Hurtigt hjem til kasernen, hvor vi klæder om i lyn tempo. I aften skal vi til beach party på Waldbad Templin. Bussen kører kl. 17.45 og vi er der ca. ½ time senere.

Det er begyndt at regne, vi står i en megalang kø i mere end 1 time, før vi får noget mad. Regnvejret er taget til, så vi beslutter at efterhånden som vi har fået mad, skal vi ud til bussen.

Ærgerligt med noget der kunne have været hyggeligt.

Hjemme på kasernen hygger vi os i stedet.

I morgen kan vi sove lidt længere. Vi skal først op kl. 7.30, morgenmad kl. 7.45.
Peter

Fri leg




Så blev det tid til lidt afslapning.
Idag bestod aftensmaden af PIZZA. 60 pizzaer i tre slags. Alle fik en hver, og så blev der ellers byttet.
Efter dagens træning, var der dømt frihed om aftenen. Vi udfordede både Skjern og Roskilde i henholdsvis rundbold og kongespil.

Skjern mulede vi 40-10, men Roskilde havde hemmelige kræfter på Kongespillet. Efter gentagne forsøg på at vinde over Roskildes bestyrelse, havde vi færdighederne til at vinde den sidste match. Så 2-1 til Roskilde, øv...

Da det blev for mørkt blev det tid til at pudse. Messinginstrumenterne fik en ordentlig tur, trommerne ligeså.

Lasse P. startede en skopudse forretning , 10.00 kr. eller 1,5 € pr par.
Nej, hvor blev de flotte.
I aften gik vi alle tidligt i seng. De små som sædvanligt kl. 22.30 og de lidt omkring midnat.
I morgen skal vi op som vi plejer. Vækning kl. 6.45 og morgen mad 7.15.

tirsdag den 27. juli 2010

Garder-hilsen fra Anne Line

Guten Tag!

Tirsdag i Tyskland... Hold da op! Vækning klokken 6.45 endnu engang. Det er i hvert fald ikke fordi vi ligger og snuer. Klokken 10 stod vi klar på stadion i Potsdam, hvor vi havde general prøve.

Det meste af dagen er gået med øvning, og til sidst var der mange trætte ansigter at spotte. Tattoo'et er til gengæld tiptop, og det bliver fantastisk i morgen at skulle vise det 'for real'.

Siden sidst jeg udgav et indlæg, har vi fået kigget nærmere på stadion i Potsdam... Jeg havde jo fantaseret om de helt store guldbelagte baner, med live-skærme i hvert hjørne og royale loger til HG's ledere... Lad mig bare sige det sådan, at det ikke er meget ulig Vordingborgs flade stadion! :) Men det gør absolut ingenting, for humøret i top her på kaserne.

Alle garderne er blevet tildelt en leder, og min reserve-far er Peter Thomsen (Andreas' bio-far, hvis nogen skulle være i tvivl ;) og dertil har jeg fået 6-7 reserve-søskende. Lige nu sidder jeg på et værelse og kan høre værelses-naboernes løben op og ned ad gangen; gennem vinduet, nogle gardere i færd med at spille kongespil på asfalten nedenfor, mens jeg i øvrigt ved at 5-6 gardere sidder på nabo-værelset og pudser instrumenter.

Til aften fik vi, meget overraskende, pizza at spise. Mums.. Med maven fuld, 3 lag After-sun og ren bag ørerne (var nødt til at tage et ekstra bad her i varmen), vil jeg glad og veltilfreds join'e de andre i instrument-pudsnings-ritualet.

Mange hilsner til dem derhjemme (hej mor og far), fra Anne Line.

Fødselsdag i Beelitz






Lea Vester har fødselsdag!! Lea bliver 10 år i dag.

Fødselsdagen blev behørigt fejret af hele familien, der bød på lagkage, kaffe, sodavand og slik.
Lea og storesøster Lotte pustede lysene ud på den første lagkage, inden de sultne gardere gik ombord i de gode sager.

Rigtig hyggeligt efter en hård dags træning.

Tak for sodavand og lagkage og et STORT tillykke med de 10 år til Lea.

Fra os alle sammen...

Aabningsceremoni - set med supporter-oejne


Det blev en festlig åbningsceremoni med underholdning fra så fjerne steder som Thailand og Mexico! De sidste var faktisk ikke til at stoppe igen ;-)

Efter 1½ time med optræden fra forskellige fulgte indmarch med alle de korps, der var mødt frem til åbningen og ENDELIG fik vi Holbæk Garden på banen som de første af de 5 danske korps. Og flot så det ud – i de dér nye uniformer og bukserne til pigerne, altså, det giver bare lige det sidste pift - se selv på billedet hvor der jo også er en meget flot sideretning!

I det hele taget gjorde garden en rigtigt overbevisende og flot entre! Der blev da også behørigt jublet på tribunen blandt HG supporterne. Også de øvrige 4 danske korps blev modtaget med klap og flag og alle virkede tændte og parate til en stor oplevelse.

De øvrige konkurrenter: ja, det er svært at sige noget…andet end at flere forekom skræmmende stærke og med en præcision som et schweizisk urværk! Mange af de udenlandske korps bruger dansere – og vi har da her på campingpladsen talt om, at lederne vel nok kunne krybe i et kostume og bidrage lidt her?

Til sidst lige kort om os HG supportere: Vi grupperer os jo i dem, der bor luxeriøst i Potsdam/Berlin – og så os, der bor på campingplads i Ferch! Der kan siges meget om denne campingplads – men værtsparret er meget søde og har nu fundet ud af, hvorfor vi er så mange fra Holbæk lige her! Der var lidt sproglige misforstaaelser i starten, hvor det med "WM i Tattoo" blev opfattet som VM i tatoveringer! Det har vi grinet meget af...! Men nu har de tjekket vores hjemmeside, og lur mig om ikke vi får tyske fans, inden vi forlader stedet!

Der er almindelig hygge og samling ved campingvognene om aftenen og ALLE har samlet ind af tæpper, liggeunderlag og dyner til Keld, Brit og Magnus, der FRØS den foerste nat. I aften er alle supportere (ogsaa luksus-folkene fra Berlin/Potsdam) inviteret til faelles grill paa pladsen. Mange supportere, inkl. undertegnede, har brugt dagen i dag i Berlin - og det har jo vejrmaessigt vaeret en perfekt dag til sightseeing!

Vi har ogsaa aftalerne på plads omkring samlingsstedet paa stadion: højre ende af tribunen (naermest indmarchindgangen), og vi har flag og bannere samt vigtigst af alt: vi har højt humør og en usvigeligt tro på, at vores HG’ere fortjener den bedste support!

HG'ere og ledere - Vi glaeder os til at se jer i konkurrence i morgen og torsdag!

KH Marianne

Konkurrencetider

Her er lidt service information om konkurrence tiderne på de næstfølgende dage.

Konkurrence programmet for onsdagen er således:

Tattoo/Show konkurrencerne starter kl 12.00, de danske bands går tattoo således:
- Greve garden 12:36
- Skjern Garden 14:09
- Holbæk garden kl 14.42.

Programmet for torsdag, konkurrencer på stadion starter kl. 16.00
- Holbæk garden er de første kl. 16.10
- Brovst Pigegarde: 16:36
- Greve Pigegarde : 18:09
- Roskilde Garden: 18:22
- Skjern Garden: 19:02

Programmet for fredag
Fredag spiller Holbæk Garden koncert kl. 12.00 til 12.45 på Gastsätte Mövepick.
Efter koncerten kommer garden kl. 14:30 forbi forældre campen på Neue Schüne Ferch.

De øvrige danske bands spiller således:
- Brovst Pigegarde: 16:10
- Roskilde Garden: 18:29

Lørdag
Lørdag er der stjerne march i Postdam by, med parademarch på Brandenburger Strasse.
Paraden starter med stjernemarchen kl. 15:45 og slutter kl. 17.45

Søndag
De korps, der er gået videre til finalen spiller søndag.
Vi kender endnu ikke tiderne. De kommer senere.

Åbningsceremoni og træning




Så startede VM for alvor. 15 Bands deltog i åbningsceremonien på Luftschiffhalle stadion.
Der var bands fra Brasilien, Irland, Mexico, Thailand, Polen, Danmark og selvfølgeligt Tyskland.

Selve ceremonien bestod i opvisning af mexicanerne, og et par tyske bands og derefter indmarch af alle 15 korps.

5 bands deltager fra Danmark, Brovst pigegarde, Greve Pigegarde, Roskilde Garden, Skjern Garden og Holbæk.
Tyskerne er ikke så gode til at udtale de danske navne, Råskil'te Gar'den, Greve pigge-garde :-)
Men pyt med det! Vi ved jo hvem det er.


Brovst bor på hotel lige op til stadion, vi andre 4 orkestre bor alle på Beelitz Kaserne og deler den samme bygning.
Brasilianerne bor på tredie sal. De er ca. 200 og kom natten til igår, væltende op og ned ad trappen, snakkende, pludrende, grinende ...
Nå, vi faldt i søvn igen.


I dag er vi på stadion fra kl. 10.00 til 12.00. Vi skal ind og træne tattooet på stadion og bagefter på lige i nærheden.

Det er varmt, meget varmt, så der ryger meget vand ned. Vi kaprer vand allevegne vi kan. Heldigvis står der vand rundt omkring på området

Lige nu træner vi parademarch på opvarmningsbanen. Det er virkeligt en opvarmningsbane, kunstgræs og solrigt.

mandag den 26. juli 2010

Kære ærede forældre, søskende, venner og andre godtfolk

Så er vi ankommet til åstedet. Vi havde en rigtig god bustur herned (og vi kan rapportere at Laura fandt en bus-body), og efter ankomsten søndag omkring klokken 18.20, var der et fantastisk velklingende tysk aftensmåltid, bestående af morgenboller, tysk leverpostej og en masse andet tysk pålæg. Alt dette var pakket i portions-bæreposer, og jeg har lige hørt rygter om at næste hold poser (til i aften) også er ankommet.

Efter aftensmaden, klokken 20.00, stod den på en lille times opvarmning til de kommende dage, i form af en gennemspilning af tattoo-musikken.

Klaes var så heldig at fylde 12 år i går, så vi konfirmerede ham med hele TO fødselsdagssange. En fra trækbasunerne og en fra trompetos! Herefter gik trækbasunerne (herunder mig sæl) direkte over til Roskilde Garderne og gentog succesen for Henrik Dyrvig (RG's formand), som i går fyldte 35 (giver det mon endnu en øl med sådan et kompliment?), hvilket blev belønnet med en øl/sodavand til os hver.

Efter aftenens 'show', var der fri leg. Mange gardere var nok lidt trætte efter busturen, så det blev ikke meget sent.

Mandag morgen glemte lederne at vække os, men heldigvis er vi allesammen sådan nogle ansvarlige unge mennesker, så vi fandt selv ud af det. (Peter siger her: 'Det er løgn!', men det kan jo så diskuteres ;)

Nu vil jeg slutte for nu, for vi skal ud at øve tattoo, så vi kan blive verdensmestre!

Adjø fra Anne Line, med Laura liggende i sengen ved siden af, og Peter kiggende over skulderen.

Så er vi ankommet til Beelitz



Efter en temmeligt begivehedsløs tur via Gedser Rostock, nåede vi kasernen i Beelitz og mødte Greve Pigegarde, Roskilde Garden og Skjern Garden.
På færgen var der lejlighed til at købe lidt ekstra drikkevarer, slik og andre fornødenheder. Der var rimeligt god tid, overfarten varede i 1 time og tre kvarter.

Ved ankomsten til kasernen blev vi mødt af en reprtæsentant fra WAMBS (Dem der afholder VM konkurrencen) og vores guide, Ramona.
Ramona er en sød pige, der vil os det bedste. Desværre kan hun ikke bestemme alting selv, men gør hvad hun kan for os.

WM er ikke så detaljeret planlagt som vi kender det derhjemmefra DM.
Mange beslutninger tages i sidste øjeblik, så det bliver lidt svært for os at give gardere og forældre besked om tiderne.

Garderne havde på vej herned ønsket sig hvilke kammerater, de ville bo på værelse med.
Så da vi ankom startede vi med at garderne fik sat deres grej fra sig i de udleverede rum,
alle fik udleveret sengelinned, tæppe og hovedpude, og gjorde deres senge klar til natten.

Vi fik udleveret ca. 20 4-mandsstuer på 1'ste sal.

Så snart værelserne var klar, blev der blæst til aftensmad. En pose pr. mand med et brød, noget pålæg og en vand - og så ud og sidde på området udenfor bygningen.

Det var rart at sidde stille og spise.

Vel mætte, de fleste af os, samlede Lennarth alle garderne og spillede tattoo programmet igennem.
Det lød nu godt, i hvertfald for en lægmand som mig.

I morgen skal vi op kl. 6.45. Morgenmaden skal vi have tidligt, vi skal øve os om formiddagen lige uden for kasernen, det bliver nok samtidigt med Skjern Garden. Nu må vi se, hvordan det kan komme til at gå.

Der er ledermøde på Luftschiffhafen området, fælles åbningsceremoni og derefter hjem til kasernen igen.

Mere nyt senere fra lederne :-)
Peter

søndag den 25. juli 2010

Afgang!

Kl. lidt i 10 - og lige før en kraftig byge for alvor slog til - satte chauffør Michael DITO's dobbelt-dækker-bus i gear, og så var der for alvor afgang!

Forud for afgangen udspandt sig de sædvanlige tumult-agtige pakke-scener, der var navneopråb og pas-indsamling og jooo, der VAR én, der havde glemt regnfrakken!


Herefter fulgte de tårevædende afskeds-scener hvor forældre (hvis man da ellers kunne fange sit barn!) for sidste gang kunne kramme og udstede de nødvendige formaninger om "rene underbukser og spis nu ordentlig og sørg for at komme tidligt i seng".

Og ENDELIG kunne gardere og ledere finde en plads i bussen og vende blikket mod nye og spændende horisonter - "Pas på, Potsdam", som Mikael Vester sagde forleden: "Her kommer Holbæk Garden!"

lørdag den 24. juli 2010

Gardens nye uniformer indviet

Midt i alt dette pakkerod op mod VM, skulle der også være tid til at indvie de nye uniformer på behørigvis.

Kl. 10.30 mødtes alle Gardere og de, på dagen, ansvarlige ledere nede ved havnen i Holbæk for at vise borgerne i byen at VM nu bare kunne komme an. Nu var de nye uniformer kommet! Efter lidt snakkeri og lidt endelig tilpasning af enkelte uniformer var Garden klar til at gå gennem Ahlgade og ud til stadion. Undervejs blev der gået ikke et, men hele to Streetshows til stor glæde for et meget veloplagt publikum. Blandt publikum var at finde både unge som gamle og det var tydeligt at Garden som vanligt havde fat i alle, selv fra de aller yngste til aller ældste. Publikum blev opfordret til at følge Garden ud til stadion hvor der blev budt velkommen af Mikael Vester, Næstformand i Holbæk Garden Herefter blev der holdt et par taler af blandt andet Tine Pazdecki, formand for uniformsudvalget og en meget hjemmevant Emrah Tuncer, formand for Kultur og fritidsudvalget i Holbæk Kommune. Sidstenævnte overrakte herefter det nye bandoler til Tambourmajor Line Vester.

Efter overrækkelsen leverede Garden et fremragende tattoo der til fulde levede op til de nye uniformer. Tattooet blev leveret med overbevisning, overskud og ikke mindst lækkert hår. Det lover altså allerede godt for det kommende VM. Se hvor glade og opsatte alle disse prægtige Gardere ser ud. Smukt er det!

Imorgen tager Garden så afsted til VM. Mandag og tirsdag er blevet øremærket til træning, og her vil der således blive gået i dybden med de sidste detaljer og den sidste finpudsning inden det går løs onsdag med tattookonkurrencen. Torsdag er der så Marchkonkurrence, hvor Garden, naturligvis, også vil klare sig aldeles glimrende!

Det er første gang Garden deltager i VM, så mon ikke der er ved at være spænding rundt om i de små hjem. Det er der ihvertfald her. Jeg ved at det bliver vildt! Jeg glæder mig ihvertfald.




Bis bald. (for nu at blive (forblive) i det tyske)
Andreas

fredag den 23. juli 2010

Tiden nærmer sig..


Nu er det for alvor tid til at gøre sig mentalt klar til VM. Igår var der forældremøde om VM (Kitt går på runde i bussen og binder slips, mens Lasse Sax gerne pudser dine sko for en 5'er.. jeg benytter mig gerne af begge tilbud, men mon ikke skoene kan klare sig med en våd klud??). Imorgen er der hej-vi-har-fået-fine-nye-smarte-matchende-uniformer-som-vi-gerne-viser-til-alle-der-kan-lokkes-til-at-kigge-mere-eller-mindre-frivilligt..

Personligt har jeg mærket min VM-ånd dukke op på følgende måde: 1: Jeg tog mig sammen til at øve på musikken til VM igår (de, der kender mig godt, vil vide at jeg øver mig lidt for sjældent.. halleluja for bladspil :) (mine elever må selvfølgelig IKKE følge mit eksempel!!!)). 2: Jeg har en pludseligt opstået personlig krise: Hvem skal jeg sidde sammen med i bussen?! Igen i år har jeg glemt at finde en busbuddy, og det kan blive et problem.. Så til alle friske gardere: Vil du være min busbuddy, så er jeg sikkert frisk! (ung glad fløjtenist, 17 år, søger selskab til lange busture. Jeg er forholdsvis rolig, og du kan få mange sjove sovebilleder af mig. Jeg kan ikke lide øl, men jeg kan sikkert godt lide dig ;) )

Jeg glæder mig til turen, og der er ingen tvivl - jeg glæder mig allermest til en hel uge sammen med alle jer gardere!

Tchuss! - Laura

PS.. Husk lige regnfrakken (se billede øverst!)

fredag den 16. juli 2010

Mere om programmet for HG

Vi har nu modtaget lidt mere info fra Tyskland om Holbæk Gardens program for VM
  • Søndag: ankomst
  • Mandag: Træning på kasernen, åbn.ceremoni kl. 18.00-20.30
  • Tirsdag: Træning på stadion kl. 10-12
  • Onsdag: Formiddag træning på kasernen, tattoo-konkurrencer 13.00-16.00. Strandfest Waldbad Templin om aftenen.
  • Torsdag: træning 9-12 på kasernen. Marchkonkurrence vist nok kl. 16.00
  • Fredag: Koncert Gaststätte Mövenpick 12.00-12.45
  • Lørdag: Koncert 13.30 Lindenhof. Parade kl. 15.30
  • Søndag: Eftermiddag konkurrence for de, der er gået videre. Kl. 18.30 afslutningsceremoni.
Alle tider m.m. skal tages med forbehold - der kan sagtens ske ændringer

mvh Marianne

mandag den 12. juli 2010

Hilsen fra Roskilde Gardens supportere!


Vi har netop modtaget en hilsen fra Roskilde Gardens supportere:

Hej alle
Vi er rigtig mange forældre, søskende og bedsteforældre til Roskilde Gardere, der har arrangeret en fællestur til Potsdam for at følge drengene. Vi skal bo i lejligheder i Potsdam-Babelsberg og vi har selvfølgelig købt billetter til hele ugen.
Vi er der for at heppe på vores egne, men vi vil selvfølgelig være der, når Holbæk Garden og de andre danske garder er på. Vi glæder og rigtig meget til turen og vi håber, at alle får en god oplevelse.
Venlig hilsen Roskilde Garden Support

Tak for det Roskilde - Jeg er HELT SIKKER på, at Holbæk Gardens supportere også vil være på pletten, når Roskilde og de andre danske garder er i aktion. Selvfølgelig holder vi hver især med "vores egne" - men dernæst holder vi da med de andre danskere, det er klart :-)
Marianne

søndag den 11. juli 2010

En rigtig god tur til Aabenraa

Vi kom, de så, vi sejrede!

Sådan et lidt omskrevet berømt ordsprog, kunne godt gælde for Holbæk Gardens deltagelse i årets Sønderjyske Tattoo ved Brundlund slot.

Gardens tattoo var publikums yndlingsoptræden i år. Det fik vi at vide mange gange i løbet af weekenden. Lørdag formiddag på gågaden i Aabenraa, kom en forretningsdrivende farende ud fra sin forretning, og greb fat i Nikolaj, "Det tattoo gjorde du rigtigt fint i går, der kunne livgarden godt lære noget". Se det var fine ord...

Så jo, Nikolaj gjorde det rigtigt flot. Men ikke kun Nikolaj var god. Alle var gode. Pladsen var lidt trang, men med små skridt og godt humør blev det en rigtig flot oplevelse. GODT GÅET allesammen.

Det var varmt... Meget varmt... Så varmt og så fugtigt, at der var en del der bukkede under for varmen. Men bortset fra varmen havde vi en sjov, og hyggelig tur sammen. Der var rigeligt plads til os på skolen, god mad og ikke så langt til festpladsen.
Vi boede sammen med Spielmanzug Rötemis, de lokale sækkepiber og et til lejligheden sammensat brass band, hvor vi mødte kendte mennesker. Bl.a. Kasper trommeslager.

Nu glæder vi os til at se tattoet en sidste gang på stadion den 24. juli mellem 11.30 og 12.15 i vores nye uniformer.

Derefter går turen til Potsdam til et VM i WAMBS regi. Det bliver sjovt at prøve, sjovt at opleve og sjovt at vise tattooet for de store bands fra Canada, Thailand m.m.

Tak for en god tur til jer allesammen.

Peter